torsdag den 4. august 2011

Outlandish var som fisk i vandet

Trioen Outlandish havde publikum i deres hule hånd, og glæden var gensidig, da Anlægsscenen torsdag eftermiddag blev åbnet i høj sol.

Publikum, både de siddende bagerst på plænen, og de stående forrest, fik masser af ros og friske kommentarer fra Outlandish, der ikke kunne skjule at de nød torsdagen lige så meget som publikum.

“Hey, se lige ham der med den orange hat. Han har gang i to kvinder, og dét er god stil. Og god stil skal vi ha’ i dag... cool”, sagde Waqas kåd og glad, inden næste bølge af hit blev leveret af et ualmindeligt oplagt orkester og de tre hovedpersoner Lenny, Waqas og Isam.

Torsdag aften bliver Anlægsscenen lukket af AQUA, der går på scenen kl.21.30.
Fredag åbner Hej Matematik festivalens Stor Scene kl.12.30, hvorefter blandt andre Alphabeat, Sanne Salomonsen og Infernal vil give Ringsted det bedste af det bedste...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

sidevisninger

Søg