torsdag den 4. august 2011

Pamperhalle åbnet med kærlighed

Skipper, Just & Frost fik og gav masser af kærlighed, da trioen torsdag åbnede “Pamperhalle” på årets Ringsted Festival.

Trioens afskedsturné er næsten halvvejs, og ramte torsdag eftermiddag Ringsted og “Pamperhalle”. Fest-telt-scenen blev dermed åbnet med trioens sædvanligvis kærlige, positive og glædesspredende musik og stemning.

Alt fra Dr. John-klassikeren “Aiko Aiko” og trioens eget bagkatalog, blev leveret med vanlig sikkerhed og pondus, og ingen kunne stå stille i Pamperhalle, ikke engang de yngste børn med høreværn på.

“Så siger man tak”, gjaldede fra publikum op til trioen på scenen, og dermed blev Pamperhalle åbnet til tre dages fest, på bedste og gladeste vis.

Pamperhalle byder i dag torsdag på Kandis og De Glade Sømænd, og fredag kan alt fra Tommy Seebach Show til Jørgen de Mylius Eldoradomix.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

sidevisninger

Søg